Brian Riemer efterudtager mulig debutant til testkampe Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Herrelandsholdet

Brian Riemer efterudtager mulig debutant til testkampe

Den 26-årige midtbanespiller har spillet en flot sæson i Tyrkiet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der kan være en debut i rødt og hvidt under opsejling.

Carlo Holse har 55 U-landskampe for Danmark på sit cv, men nu kan han stå overfor debut på A-landsholdet.

Den 26-årige københavner er fredag blevet efterudtaget til det danske landshold af landstræner Brian Riemer.

Holse var helt tilbage i november 2020 udtaget til en testkamp mod Sverige, men dengang blev det ikke til debut i 2-0-sejren.

Den tidligere F.C. København-midtbanespiller spiller i dag i tyrkiske Samsunspor, hvor han netop har været med til at sikre klubben en historisk flot tredjeplads. 

Med undtagelse af bare to kampe har Carlo Holse spillet samtlige 38 kampe for Samsunspor i den netop overståede Süper Lig, hvor det tilmed er blevet til syv scoringer.

Selvom Brian Riemers landsholdstrup nu har hele 24 spillere, sker udtagelsen af Carlo Holse ikke som erstatning for udgåede spillere.

Mest læste

Notifications

Notifikationer