Portugal langer ud efter dommeren: Kender ikke reglerne Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Portugal langer ud efter dommeren: Kender ikke reglerne

De portugisiske spillere er ikke imponerede over Slavko Vincic, selvom det blev til en sejr onsdag aften.

Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Heldigvis - fristes man til at sige - vandt Portugal onsdag aften med 1-2 over Tyskland i Nations League-semifinalen.

Var det ikke blevet til en sejr, havde torsdag nemlig formentlig budt på et kæmpe efterspil.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de portugisiske spillere lader onsdagens dommer, Slavko Vincic, slippe for kritik.

De er nemlig alvorligt utilfredse med, at Tysklands eneste mål i kampen fik lov til at stå.

Kort efter pausen headede Florian Wirtz et indlæg fra Joshua Kimmich i mål til 1-0.

Problemet er bare, at Nick Woltemade aktivt skabte problemer Ruben Dias, der dermed ikke fik mulighed for at cleare bolden - og det gjorde han fra en position i offside.

Slavko Vincic var derfor i dialog med VAR omkring målet, men kunne efter at have genset målet på VAR-skærmen afvise, at der skulle være noget galt. Målet fik lov til at stå.

Og det er dét, som portugiserne er utilfredse med:

- Dommeren kender ikke reglerne, siger Bernardo Silca.

- Målet skulle ikke have stået, siger Ruben Neves ifølge Kicker.

De to spillere får også medhold fra landstræner Roberto Martinez, der havde svært ved at forstå, hvorfor der ikke var frispark.

Med sejren er Portugal nu klar til finalen, som bliver mod enten Spanien eller Frankrig. De to stornationer mødes torsdag aften klokken 21.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer