Hårde år venter: Stadionbyggeri får indflydelse på transfer i AGF
AGF har med de store problemer omkring byggeriet af nyt stadion ikke det samme økonomiske råderum.

Det har været et dyrt år for AGF. Både på og uden for banen.
Stadionbyggeriet bliver dyrere end først antaget, der er brugt en masse ressourcer på akademiet, og så en flytning til Ceres Park Vejlby, et dårligt forår i Superligaen og en cheftrænerfyring.
Sidstnævnte skal erstattes med en ny mand i spidsen, og en udfordrende økonomi får nu indflydelse på de muligheder, man AGF har i eksempelvis det forestående transfervindue.
- Det spiller selvfølgelig ind (det dyre stadionbyggeri, red.). Vi har meldt forventninger ud til årets resultat, som jo ikke ligner AGF, og det kommer til at ske igen næste år.
- Vi kigger ind i et par hårde år, som har afsmittende effekt på vores muligheder, og vi kommer ikke til at se et transfervindue som sidste år, hvor AGF var ude at bruge mange penge, siger AGFs sportsdirektør, Carsten V. Jensen, til TV2 Sport.

AGF sluttede sæsonen med syv nederlag i træk i mesterskabsspillet.
Resultaterne til trods ser det dog ikke ud til, at AGF-fansene kan forvente tilgang af en masse nye spillere i det kommende transfervindue.
Carsten V. Jensen har også sat ord på, hvilke trænernavne der kan være oppe at vende i AGF. Læs mere om det herunder:

AGF












