Arsenal sælger forsvarsspiller til Lazio
Nuno Tavares fortsætter karrieren i Rom.

Nuno Tavares' ophold i Arsenal blev aldrig den store succes.
Torsdag kan den engelske storklub nu oplyse, at han derfor skifter til Lazio på en permanent aftale.
Han har tilbragt den forgangne sæson i den italienske hovedstadsklub på leje.
Her noterede han sig for blandt andet 23 kampe i Serie A.
Nuno Tavares skiftede fra Benfica til Arsenal i 2021.
Siden har han været på leje ad hele tre omgange.
Først i Marseille, dernæst Nottingham Forest og senest altså Lazio.
Han nåede derfor kun 28 kampe i Arsenal, selvom han på papiret har været ejet af klubben i fire år.
Hans aftale med Lazio strækker sig frem til sommeren 2028.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har den italienske klub aktiveret en frikøbsklausul på ni millioner euro.
Arsenal
Lazio












