Damsgaard: Jeg har taget store skridt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Damsgaard: Jeg har taget store skridt

Mikkel Damsgaard har haft en flot sæson i engelsk fodbold – og det er han også godt klar over selv.

Mikkel Damsgaard modtager instruktioner fra landstræner Brian Riemer.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

43 kampe, langt størstedelen fra start.

To scoringer og 11 oplæg i Premier League.

Det hele krydret med adskillige kåringer som månedens spiller i Brentford, inden han sidst på sæsonen kunne lade sig hylde som årets spiller - både af holdkammeraterne og af fansene.

2024/25-sæsonen har i sandhed været en god en af slagsen for Mikkel Damsgaard.

Og selvom han i ikke er kendt for at tale med store armbevægelser, så virker han i al sin ydmyghed til selv at være klar over, at det er gået ham godt:

- Det har været en dejlig sæson med masser af forbedringer. Jeg føler, jeg har taget store skridt i den rigtige retning og følt mig mere tilpas på holdet, fortæller Mikkel Damsgaard til TV 2 Sport.

For Damsgaard vedkommende venter der nu to testkampe med det danske landshold, inden han kan nyde en velfortjent gang sommerferie.

Først står den på Nordirland i Parken lørdag, inden Litauen slår vejen forbi Odense tre dage senere.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad Campos kommentator, Flemming Toft, tænker om den nuværende udgave af Mikkels Damsgaard:

Flemming Toft: Damsgaard i EM 2021-udgaven – og bedre endnu

Mest læste

Notifications

Notifikationer