Medie: FCK har spurgt på FCN-profil
F.C. København har angiveligt rakt ud for at blive klogere på Benjamin Nygrens situation.

Tilbage i april havde Benjamin Nygren svært ved at afvise, at et skifte til F.C. København kunne være interessant for ham, da han blev spurgt af pressen efter en kamp.
Nu forlyder det, at den danske mesterklub har rakt ud til FCN for at høre mere om svenskerens situation.
Det skriver Bold.
Farum-klubben har dog afvist FCK's tilnærmelser.
Der er derfor ikke tale om hverken forhandlinger eller bud på nuværende stadie.
Den 23-årige offensivspiller skulle da også selv foretrække et skifte ud i det store fodboldeuropa, lyder det.
Benjamin Nygren har blot et halvt år tilbage af sin aftale i FC Nordsjælland, hvor han i denne sæson har brilleret og udmærket sig som en af klubbens klareste salgsemner.
Med det snarlige kontaktudløb er han fra om en måned fri til at forhandle med andre klubber.
F.C. København
FC Nordsjælland













