Barca-talent med klar besked: Jeg tænker ikke på at skifte – jeg er glad her Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Barca-talent med klar besked: Jeg tænker ikke på at skifte – jeg er glad her

Spanieren er klar i mælet.

Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

FC Barcelona-talentet har ikke i sinde at bytte Barca ud med en anden klub.

Klubben fra Catalonien er kendt for sit akademi, La Masia, som sæson efter sæson leverer talenter i særklasse.

De mange talenter, kombineret med indkøb fra andre af Europas største klubber, skaber stor konkurrence i Barca-truppen, hvorfor ikke alle brænder igennem på klubbens førstehold.

Det er dog ikke tilfældet med en af klubbens offensive midtbanespillere - og et klubskifte vil ikke komme på tale.

Fermín López har nemlig i de to seneste sæsoner vist sine kvaliteter frem på den allerhøjeste scene, men han kæmper om pladsen med nogle store profiler såsom Dani Olmo, Gavi og Pedri.

Derfor har der i de spanske medier floreret rygter om, at Fermín kunne have gavn af at skifte klub, for at blive førstevalget - konkurrencen i Barca skræmmer dog langt fra den unge spanier.

- Jeg tænker ikke på at skifte klub. Jeg er glad her i Barca, slår den 22-årige midtbanespiller fast til RAC1 ifølge Mundo Deportivo.

Fermín López jubler sammen med Lamine Yamal og Gavi. Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Efterfølgende blev Fermín forholdt til den store konkurrence, der netop er på hans position hos Blaugrana.

- Konkurrencen er sund for os alle, og det forstår vi godt, udtaler López.

Fermín Lopez' flotte sæson blev i sidste uge kronet med en landsholdsudtagelse til La Roja, hvor Nations League-semifinalerne står for døren.

- Det er en titel med Spanien, og det er vigtigt. Jeg tror, at det bliver svært med de modstandere, vi har, men vi går ind til opgøret med høj entusiasme og er fokuseret på kampen mod Frankrig, fortæller Barca-profilen.

Barcas nummer 16 fik sit helt store gennembrud i løbet af 2023/2024-sæsonen under Xavi, hvor han leverede hele 11 mål og et oplæg for Barca.

Barca-komets vilde rejse fra 3. division til OL-helt

Den seneste sæson startede ud i en mere perifer rolle, men som sæsonen skred frem, genvandt Fermín López tilliden fra klubbens træner Hansi Flick.

Sæsonen blev derfor afsluttet med otte mål og 10 oplæg for catalanerne.

Spanien møder Frankrig i Nations League-semifinalen på torsdag klokken 21.00. Kampen vises på TV2 SportX.

Mest læste

Notifications

Notifikationer