Atlético-stjernes kontroversielle straffespark fører til regelændring Foto: Susana Vera TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Atlético-stjernes kontroversielle straffespark fører til regelændring

Straffesparksscoringen, som Julian Alvarez fik frakendt mod Real Madrid, har nu ført til en ændring i fodboldloven.

Foto: Susana Vera TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Sjældent har et straffespark været til så stor debat.

Julian Alvarez var en af Atlético Madrids udvalgte, da holdet i Champions League-ottendedelsfinalen mod Real Madrid stod foran en skæbnesvanger straffesparkskonkurrence.

Men i skudøjeblikket gled den argentinske stjerne og strejfede bolden med begge fødder, inden bolden havnede i mål.

Efterfølgende blev Atlético Madrid-spillerens forsøg dog underkendt som følge af de to berøringer.

Real Madrid endte med at gå videre - men det annullerede straffespark fra Julian Alvarez skabte stor debat, og det har nu ført til en regelændring i fodboldloven.

International Football Association Board (IFAB), der er organet, der udarbejder fodboldens regler, har nu revurderet, hvordan et straffesparksforsøg som Alvarez' skal behandles for fremtiden.

Ifølge IFAB har reglen haft til hensigt at straffe brugen af begge fødder intentionelt, men har ikke taget højde for forsøg, hvor den pågældende spiller glider i skudøjeblikket.

I fremtiden vil en lignende situationen derfor blive løst med en nyt forsøg - dog kun hvis forsøget i første omgang er blevet omsat til et mål.

Foto: Susana Vera TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Hvis et 'to-berørings-straffespark' derimod bliver misbrugt, vil modstanderholdet få et frispark. Hvis der er tale om et forsøg i en straffesparkskonkurrence, vil forsøget blive anset som et fejlet forsøg.

IFAB vil effektuere den nye regelændring fra den 1. juli, men siger også, at den kan komme i spil i turneringer forud for den pågældende dato.

Klub-VM bliver spillet i USA fra den 14. juni til den 13. juli.

Hvor afholdes klub-VM 2025? Sådan fungerer det nye format

Mest læste

Notifications

Notifikationer