Slukøret Randers-profil: Det smadrer vores sæson
Randers FC trak den helt store nitte i kampen om de europæiske pladser.

Først glippede bronzemedaljerne - så glippede den europæiske plads.
Den seneste uges tid har været tung i Randers. Først måtte holdet kapitulere i kampen om tredjepladsen i Superligaen, og søndag aften blev det til et nederlag på 1-3 i playoffkampen mod Silkeborg IF på Ceres Park Vejlby.
Det betyder, at Randers FC på trods af en fjerdeplads i ligaen ikke skal spille europæisk fodbold efter ferien - men det skal Silkeborg derimod.
Det ærgrer Daniel Høegh meget.
- Lige nu står jeg med en følelse af, at det smadrer hele sæsonen. Jeg skal lige sunde mig, for overordnet set har vi haft en fornuftig sæson, men det føles utrolig tomt. Vi får ikke belønning for noget som helst, og Silkeborg kommer og stjæler det hele fra os.
- Det føles utrolig tomt, og jeg står med en følelse af, at vi har haft en fin sæson, men vi kan ikke rigtig bruge det til noget, siger Daniel Høegh til TV 2 Sport.

En af de andre hold, der skal jagte et europæisk eventyr efter sommerferien, er Brøndby IF.
Læs mere om det her:

Randers FC












