Officielt: Brøndby sælger midtbaneflop til polsk klub
Succesen på den københavnske vestegn udeblev helt og aldeles.

Mateusz Kowalczyk bliver næppe et navn, der brænder sig fast hos Brøndbys fans.
Fra og med mandag er chancen endnu, mindre for Brøndby har nemlig solgt den 21-årige polak hjem til polsk fodbold.
Det er polske GKS Katowice, der indløst en købsoption i den lejeaftale, klubben sidste sommer skrev med Brøndby.
I alt blev det til tre kampe i Brøndby-trøjen for Kowalczyk, som samlet set fik 47 spillerminutter i klubben. 46 af de minutter kom som indskifter i Brøndbys pokalkampe mod Hellerup og Randers FC i efteråret 2023, mens det blot blev til én enkelt superligaminut for den unge polak.
- Mateusz er en ung og talentfuld spiller, som blev hentet til klubben for et par sæsoner siden, men det blev desværre ikke til den spilletid hos os, som både vi og han havde håbet på.

- Til gengæld har Mateusz haft en rigtig god sæson i Polen, hvor han har fået masser af spilletid under sit lejeophold. Derfor giver det også god mening, at GKS Katowice har udnyttet deres option i lejeaftalen om et permanent skifte, og vi ønsker alt det bedste til Mateusz og hans fortsatte udvikling i GKS Katowice, lyder det fra fodbolddirektør i Brøndby Benjamin Schmedes.
Det var en fireårig kontrakt, den dengang 19-årige Kowalczyk i august 2023 skrev under på i Brøndby. Han kom til Brøndby fra LKS Lodz, som han havde været med til at rykke op i den bedste polske række sæsonen forinden.
I denne sæson er det blevet til 31 af 34 kampe i den bedste polske række for Kowalczyk, der kun én gang har været henvist til bænken.
GKS Katowice sluttede sæsonen på en ottendeplads ud af den polske Ekstraklasas 18 mandskaber.
Brøndby IF












