Efter genial teaser: Isaksen genforenes med Sarri i Lazio
SoMe-folkene i den italienske klub har haft hænderne dybt nede i værktøjskassen.

Tilbage i marts 2024 havde Maurizio Sarri fået nok.
Han valgte derfor selv at forlade Lazio.
Nu er han tilbage igen.
Således oplyser Lazio på hjemmesiden, at man har ansat den garvede cheftræner på ny, og det sker ovenpå en teaser, som Rom-klubbens medieafdeling burde kræve lønforhøjelse for.
I en femsekunders video er det eneste, man ser en mørk gang, hvor der for enden bliver pustet røg.
👀#AvantiLazio pic.twitter.com/HvbhSLAvQe
— S.S.Lazio (@OfficialSSLazio) June 2, 2025
Næppe har nogen, der har set Maurizi Sarri i aktion, været i tvivl om, at det dermed var den notirisk rygende italiener, der dermed har meldt sin tilbagekomst.
- Klubben betror med tillid Sarri det tekniske ansvar for projektet, i overbevisningen om at hans stil, vedholdenhed og hans arbejdskultur udgør et solidt fundament for at bygge en ambitiøs nutid og en fremtid, der lever op til Lazios historie, lyder det fra Rom-klubben.
Selvom toscanske Sarri forlod Lazio i utide sidste sommer, så vender han tilbage til en klub, hvor 'båndet er ubrudt mellem ham og klubben'.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.
- Maurizio Sarri er vendt hjem. Hans tilbagevenden er et valg baseret på hjerte, overbevisning og vision. Med ham ønsker vi at genoptage en rejse, der blev afbrudt alt for tidligt, i bevidstheden om, at vi sammen kan bringe entusiasme, identitet og ambition tilbage. Velkommen hjem, Kommandant, lyder det fra klubpræsident Claudio Lotito.
Maurizio Sarri stod i spidsen fro Lazio i 137 kampe fra sommeren 2021 til marts sidste år.
Selvom det er over et år siden, han sagde farvel til hovedstadsklubben, så har han ikke haft noget job siden.
Klubbens danske islæt, 24-årige Gustav Isaksen, nåede i sin første sæson i Lazio at spille 31 kampe under Maurizio Sarri.
SS Lazio fyrede tidligere mandag cheftræner Marco Baroni:

Lazio
Gustav Isaksen













