Dansk medie skyder vildt Brøndby-rygte til jorden
Transfermøllen er for alvor startet.

Sæsonen er gået på hæld, og nu starter det store transfer-cirkus.
Faktisk kan man godt sige, at det allerede er begyndt.
Tidligere på ugen meldte flere rumænske medier, at Brøndby IF skulle have sendt et bud afsted efter Patrick Olsen, der spiller i den rumænske klub FC Dinamo 1948.
Den nu 31-årige dansker har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby, inden han skiftede Vestegnen ud med italienske Inter i en ung alder.
Men en retur til Vestegnen er altså ikke på blokken.
Det skriver Tipsbladet, der har været i kontakt med blandt andet Patrick Olsens agent, Sebastian Pot.
- Jeg har ingen anelse om, hvor det her rygte er opstået, skriver agenten i et skriftligt svar til Tipsbladet.
Patrick Olsen nåede at få tre optrædener for Brøndby, inden han drog til den italienske storklub. Han har tidligere tørnet ud for FC Helsingør, AaB og AGF i Superligaen.

Han har i skrivende stund et år tilbage af kontrakten med rumænske FC Dinamo 1948.
FC Midtjylland har tidligere annonceret, at de har hyret en profil i Brøndbys Masterclass-setup.
Læs mere om det her:

Brøndby IF












