Yamals drømmetur kåret til årets mål i Champions League: Se scoringen her Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Yamals drømmetur kåret til årets mål i Champions League: Se scoringen her

Lamine Yamal er løbet med prisen for årets mål i Champions League for sin dribletur i semifinalen mod Inter.

Lamine Yamal scorer for FC Barcelona mod Inter i Champions league-semifinalen
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Lamine Yamal blev forbigået til prisen som årets unge spiller i Champions League.

Her faldt valget på Desire Doue. Dog fik Yamal sneget sig med på årets hold i turneringen, og desuden har han vundet en anden stor Champions League-pris.

Den 17-årige spanier har nemlig vundet prisen for årets mål i turneringen kåret af turneringens tekniske komité. Målet faldt i den første semifinale mod Inter.

Her modtog Yamal bolden på midten af Inters banehalvdel ude i sin vante venstreside, hvorfra han satte fart på.

Først gik han rundt om Marcus Thuram, inden han med en kropsfinte let sneg sig udenom Henrikh Mkhitaryan.

Herfra gik han ind i feltet, hvor han omringet af Federico Dimarco, Alessandro Bastoni og Hakan Calhanoglu let drejede bolden over på den fjerneste stolpe. Herfra sprang den i mål, og dermed reducerede han til 1-2 på Montjuic i den første af to højdramatiske Champions League-semifinaler.

Lamine Yamal scorer for FC Barcelona mod Inter i Champions league-semifinalen
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Barcelona endte med at ryge ud efter den anden semifinale i Milano på Guiseppe Meazza, men Yamal kan trøste sig med prisen for sin smukke scoring.

Se scoringen i slutningen af klippet her:

Mest læste

Notifications

Notifikationer