Medie: Thomas Frank er favorit til stort PL-job
Thomas Frank kan angiveligt meget vel være Tottenham-manager, når næste sæson går i gang.

Godt nok fik Tottenham sit Europa League-trofæ, men det er ikke godt nok.
I den hjemlige liga endte klubben fra det nordlige London nemlig kun på 17. pladsen - altså som den dårligste af ikke-nedrykkerne.
Ifølge transferjournalisten Sacha Tavolieri kommer den nu færdigspillede sæson til at koste Tottenham-manager Ange Postecoglou sit job.
Faktisk skriver han til sine mange følgere på X, at beslutningen om at fyre ham allerede er truffet i Tottenham.
Og ingen fyringsfest uden Thomas Frank.
Sacha Tavolieri skriver nemlig videre, at det er den danske manager, der fører kapløbet om at erstatte Postecoglou.
Der bliver ikke berettet om, hvad den danske Brentford-manager selv tænker om situationen.
Ej heller hvordan hans nuværende arbejdsgiver forholder sig.
Foruden Thomas Frank skulle også Fulham-manager Marco Silva være på Tottenhams liste.
Thomas Frank har været manager i Brentford siden 2018.
I den netop afsluttede sæson blev det til en 10. plads i Premier League.
Brentford
Tottenham Hotspur
Thomas Frank
Ange Postecoglou












