Medie: Isaksen får “ny” træner – Lazio nærmer sig aftale Foto: Alberto Lingria/REUTERS

Medie: Isaksen får “ny” træner – Lazio nærmer sig aftale

Gustav Isaksen kan efter alt at dømme se frem til at blive genforenet med Maurizio Sarri.

Gustav Isaksen kæmper om bolden.
Foto: Alberto Lingria/REUTERS

Maurizio Sarri sagde selv op i Lazio for lidt over et år siden.

Nu tyder det på, at han er på vej tilbage.

I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at Rom-klubben nærmer sig en mundtlig aftale med den garvede italiener.

Der skulle være tale om en kontrakt af to års varighed. Aftalen indeholder dog en option på yderligere et år, hvis Maurizio Sarri formår at kvalificere Lazio til Champions League.

Det var 66-årige Maurizio Sarri, der stod i spidsen for Lazio, da Gustav Isaksen blev hentet til klubben fra FC Midtjylland.

Rygterne om hans tilbagevenden er ikke blevet mindre, efter Marco Baroni fredag besluttede sig for at stoppe som cheftræner i Lazio.

Den italienske hovedstadsklub missede europæisk fodbold efter sommerferien som resultat af et nederlag hjemme mod Lecce i Serie A's sidste spillerunde.

Maurizio Sarri har ikke været i arbejde, siden han sagde farvel til Lazio i marts 2024. Han nåede at være i klubben tre år, inden han smuttede.

Tidligere har den rutinerede italiener stået i spidsen for klubber som Chelsea, Napoli og Juventus.

Mest læste

Notifications

Notifikationer