Liverpool-profil: Troede ikke vi ville vinde Premier League så let Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Liverpool-profil: Troede ikke vi ville vinde Premier League så let

Liverpools argentinske midtbaneprofil Alexis Mac Allister havde ikke forventet, at Liverpool ville vinde Premier League så let, som de gjorde.

Alexis Mac Allister, Luis Diaz og Darwin Nunez fejrer Liverpools Premier League-triumf.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der var nok ikke mange, der havde spået dem til at være den helt store favorit.

Efter afskeden med Jürgen Klopp og ankomsten af det dengang mindre prominente navn Arne Slot var det svært at spå om Liverpools sæson.

Ikke desto mindre lykkedes det dem at tage Premier League-trofæet. Noget, der overrasker den argentinske verdensmester og nykårede Premier League-vinder Alexis Mac Allister.

- Jeg sagde hele tiden i starten af sæsonen, at jeg ikke have følelsen af at vi ville vinde ligaen, i hvert fald ikke med den lethed, som vi har gjort.

- Ikke, fordi vi ikke har et godt hold, men fordi vi var i en overgangsproces. Jürgen var med os (indtil sidste sommer, red.), men han var i klubben i otte-ni år, og for mange spillere var det en betydelig ændring (at han forlod klubben, red.).

Alexis Mac Allister, Luis Diaz og Darwin Nunez fejrer Liverpools Premier League-triumf.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- På trods af det fandt vi en vej til at sejre og det er virkelig vigtigt. Jeg synes også at både træneren og holdet så at der stadig var meget at forbedre i spillestilen, så fremtiden ser meget lys ud, siger Mac Allister ifølge klubbens hjemmeside.

Liverpool endte med at vinde Premier League med ti point ned til Arsenal på andenpladsen. Allerede med fire runder tilbage kunne Liverpool den 27. april fejre at triumfen var kommet i hus.

Både den nye træner, Liverpool-mandskabet og ikke mindst Alexis Mac Allister havde stor del i titlen. Mac Allister bidrog med fem scoringer og fem oplæg i sine 35 optrædener i Premier League i sæsonen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer