Elche moser Deportivo La Coruna og er tilbage i LaLiga
Elche er tilbage i LaLiga efter en sejr i sidste spillerunde af den næstbedste spanske række.

Elche kunne med en sejr i sidste spillerunde i LaLiga 2 sikre sig oprykning til den bedste spanske række. I det skæbnesvangre opgør stod de overfor Deportivo La Coruna, og Elche kom flyvende ud til opgøret.
Allerede efter fire minutter fik de sat kurs mod LaLiga med en lettende scoring. Den blev fulgt op med to hurtige scoringer i det 25.- og 32. spilleminut.
Herfra kom oprykningen aldrig i fare for Elche, der cruisede gennem opgøret og hele vejen op i LaLiga. De fik endda lukket og slukket til slutcifrene 0-4 i sidste øjeblik.
Dermed kan de ånde lettet op, efter at have bragt oprykningen en smule i fare med to nederlag i de seneste tre opgør.
Foruden Elche er Levante, der vinder rækken, også sikret oprykning, mens Real Oviedo, Mirandes, Almeria og Racing Santander må igennem de nervepirrende playoff-runder. Her mødes de først i semifinalerne, inden den altafgørende playoff-finale skal afgøre, hvem den tredje oprykker bliver.
Elche













