Medie: Zidane afviser monsterbud
Zinedine Zidane har efter sigende takket nej til et kæmpe tilbud fra Saudi-Arabien.

Zinedine Zidane kan ikke købes for penge.
I hvert fald har han takket nej til en årsløn på hele 100 millioner euro.
Det svarer til 750 millioner kroner.
Det skriver den franske avis L'Équipe.
Avisen kommer ikke klubben nærmere, end at der er tale om en saudiarabisk klub.
Årsagen til den franske fodboldlegendes afvisning er ganske klar.
Han har nemlig en klokkeklar ambition om at blive landstræner for Frankrig, når Didier Deschamps efter VM 2026 takker af.
Marca har tidligere skrevet, at Zidane kun er villig til at genoptage sin trænerkarriere, hvis det bliver enten som fransk landstræner eller som cheftræner i Real Madrid.
Zinedine Zidane stoppede sin aktive spillerkarriere i 2006 i Real Madrid, hvor han nåede at spille 227 kampe.
Han har stået uden job siden 2021.
Zinedine Zidane













