Fyret OB-træner: Glad for det, jeg har været med til at levere
Søren Krogh kigger tilbage på sin tid som OB-cheftræner med stolthed.

Nogle gange er succes ikke nok.
Søren Krogh klarede det, han skulle.
Efter at være rykket ud af Superligaen for et år siden, førte han som cheftræner OB tilbage med det samme. Som vinder af NordicBet Ligaen og i sikker stil med et stort forspring, der dog blev mindre i foråret.
Alligevel står han nu uden job. OB har nemlig valgt at skifte ham ud med Alexander Zorniger.
- Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke længere skal være træner i OB. Jeg har haft en fantastisk tid som cheftræner, og jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at bringe OB tilbage til Superligaen.
- Jeg er glad for det, jeg har været med til at levere i NordicBet Ligaen, og jeg synes, vi har løst en svær opgave på en god måde, hvor vi også har fået en masse unge spillere ind på holdet, siger Søren Krogh til OB's hjemmeside.
Han gør det samtidig klart, at han ikke lige nu og her har linet en plan op for sin egen fremtid:
- Nu skal jeg lige sunde mig, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Og så ønsker jeg naturligvis OB alt det bedste i næste sæson, siger han.
Søren Krogh har været i OB siden begyndelsen af 2022, hvor han kom til som assistenttræner.
Bliv klogere på,. hvad OB-spillerne kan forvente sig af deres nye cheftræner:

OB
Søren Krogh












