Vejle forlænger med vigtig forsvarsklippe
Holdet fra Nørreskoven er i gang med at sikre defensiven til den nye sæson.

Vejles mission om at sikre en ny sæson i Superligaen blev gennemført med stil.
Nu kan holdet ånde luft ind, før den nye sæson starter, og særligt en spiller kan gå på ferie med klarhed over fremtiden.
Vejle Boldklub har forlænget samarbejdet med den bulgarske stopper Stefan Velkov, der spillede en stor rolle i vejlensernes 'great escape'
Den nye aftale løber frem til sommeren 2027 - det bekræfter Vejle på klubbens hjemmeside.
- Stefan er den type menneske, der altid gør sit bedste, aldrig råber op, og som er en leder ved sit eksempel. Gennem hele sin tid i Vejle Boldklub har klubben fået en person, der har holdets opmærksomhed, når han taler, og som er det helt rette eksempel for vores unge spillere på, hvordan man lever, træner og opfører sig som professionel fodboldspiller, siger sportsdirektør i Vejle Boldklub, Mikkel Hemmersam.
Den 28-årige Velkov udtrykker også glæde over, at fremtiden er sikret.
- Jeg trives med min familie i Vejle, hvor vi har købt hus, min søn taler flydende dansk, og vi er godt integreret. Vejle Boldklub er på en ny rejse, som jeg er glad for, at jeg kommer til at være med på, og hvor hele set-uppet omkring 3F Superliga-truppen bliver forstærket.
- Jeg tror på, at vi også i næste sæson skal kæmpe for overlevelse, men jeg tror også, at hvis vi ikke bygger på, så ville det være endnu sværere at nå målet, siger Stefan Velkov til klubbens hjemmeside.
I nedrykningskampen var bulgareren en vigtig mand i defensiven for holdet fra Nørreskoven.
Han blev derudover matchvinder to gange i kvalifikationsspilet mod henholdsvis AaB og Viborg FF.

Stefan Velkov er ikke den første Vejle-spiller, der har modtaget en forlængelse de seneste dage.
Læs mere her:

Vejle Boldklub












