Nyt medlem i Fodboldens Hall of Fame: Skrev dansk fodboldhistorie i 2001
Poul Højmose er seneste medlem i dansk fodbolds Hall of Fame.

Han indlemmes som medlem nummer 51 af Fodboldens Hall of Fame.
Poul Højmose er fredag blevet en del af det fornemme selskab.
Den i dag 70-årige Højmose skrev i 2001 historie i dansk fodbold, da han blev ansat som Danmarks første fuldtidstræner for det danske kvindelandshold.
Det er da også det store aftryk, han har sat på udviklingen af fodbold for piger og kvinder, der nu gør, at han modtager den flotte hæder.
Poul Højmose blev ansat i DBU i 1987, hvor han i første omgang fik ansvaret for talentudvikling og u-landsholdene.
I 1999 overtog han ansvaret for Kvindelandsholdet, og to år senere blev han så ansat på en fuldtidskontrakt. Han fortsatte som landstræner indtil 2005, hvor han overlod holdet til Peter Bonde. I alt nåede han 72 kampe i spidsen for det danske kvindelandshold.

Poul Højmose var ansat i DBU i samlet set 17 år, ligesom han vandt det danske mesterskab som klubtræner i Aarhus-forstadsklubben Hjortshøj-Egå IF.
Medlemmer af fodboldens hall of fame (per 2025):
ÅR: MODTAGER:
2025 Poul Højmose
2024 Jon Dahl Tomasson
2024 Merete Pedersen
2024 Helle Jensen
2023 Jan Mølby
2023 Michael Rohde
2023 Fritz Tarp
2023 Valdemar Laursen
2022 Ulrik le Fevre
2022 Jørgen Olesen
2022 Katrine Søndergaard Pedersen
2021 Lars Høgh
2019 Johnny Hansen
2019 Herrernes OL-hold fra 1948
2019 Herrernes OL-hold fra 1960,
2019 Kvindernes VM-hold fra 1971,
2017 Henning Jensen
2016 Karl Aage Hansen
2016 Jørgen Leschly Sørensen
2016 Henning Enoksen
2016 Lone Smidt Nielsen
2016 Susanne Augustesen
2015 Morten Olsen
2015 Henry From
2015 Jens Peder Hansen
2015 Ole Madsen
2015 John Hansen
2015 Aage Rou Jensen
2014 Carl 'Skomar' Hansen
2014 Poul Pedersen
2014 Eigil Nielsen
2014 Knud Lundberg
2014 Pauli Jørgensen
2014 Sophus Hansen
2014 Poul Tist Nielsen
2014 Sophus Nielsen
2014 Niels Middelboe
2014 Richard Møller Nielsen
2013 Søren Lerby & Frank Arnesen
2012 Brian Laudrup
2011 Sepp Piontek
2011 Per Røntved
2010 Preben Elkjær
2010 Harald Nielsen
2009 Dynamit-holdet fra 80'erne
2009 Peter Schmeichel
2008 Carl Aage Præst
2008 Allan Simonsen
2006 EM-holdet fra 1992
2006 Michael Laudrup













