Højer analyserer U21-modstandere og er ikke i tvivl: Vi går videre Foto: Frank Cilius/Scanpix 2024

Højer analyserer U21-modstandere og er ikke i tvivl: Vi går videre

Den danske U21-landstræner er selvsikker inde EM.

U221-landstræner Steffen Højer smiler.
Foto: Frank Cilius/Scanpix 2024

- Fordi vi er gode.

U21-landstræner Steffen Højer er ikke i tvivl, når han bliver bedt om at argumentere for, hvorfor Danmark går videre fra puljen ved sommerens U21-EM.

Danmark står overfor Ukraine, Holland og Finland, og den 52-årige viborgenser er ikke selv i tvivl om, at der efter gruppespillet venter Danmark en kamp i knockout-fasen.

- Jeg har kæmpe respekt og er helt vildt ydmyg overfor de tre hold, vi kommer til at møde, men jeg er ikke i tvivl om, at vi går vider, siger Steffen Højer til Campo på Udebane og uddyber om Danmarks forcer:

- Det vi kan mangle individuelt, når vi møder Holland, som har nogle [spillere], der er på et endnu højere niveau, det er noget, de her [danske] drenge kan give til et fodboldhold; Det med at man ikke bare give sig 100 procent, fordi 'det er godt for mig', men man giver noget til fodboldholdet udover. Det er det, vi er gode til i Danmark, lyder det fra Steffen Højer.

Steffen Højers analyse af Modstandere ved U21-EM

Danmark U21 mod Ukraine U21

Den første danske kamp ved U21-EM i Slovakiet, er opgøret mod Ukraine, som godt nok sluttede af med nederlag i kvalifikationen til både England og Serbien, men alligevel sluttede bare ét point under England og derfor kvalificerede sig direkte som en af de tre bedste toere.

Kampen mellem Ukraine U21 og Danmark U21 spilles den 12. juni klokken 18:00 dansk tid på Futbal Tatran Arena i den sydslovakiske by Prešov.

- Ukraine har været gode på U21-niveau io nogle år efterhånden og var også med til OL. De gør det jo ufatteligt godt, når man tænker på, hvad det land går igennem i øjeblikket. Der er en mentalitet, der åbenbart kan holde til lidt af hvert. Jeg tror, den kamp bliver meget tæt, lyder analysen af Ukraine fra Steffen Højer.

Danmark U21 mod Holland U21

I anden gruppespilskamp venter der Højer og Danmark et opgør mod Holland, som mere eller mindre kunne gå på vandet i kvalifikationen.

Kampen mellem Danmark U21 og Holland U21 spilles den 15. juni klokken 21:00 dansk tid på Futbal Tatran Arena i den sydslovakiske by Prešov.

- Holland var jo det hold, der vandt 10 ud af 10 kampe i kvalifikationen. Der gik tre mål ind på dem, og jeg tror, de lavede 32 mål. Det må jo være en af favoritterne til turneringen, og derfor kan vi jo ikke kalde det en 'walkover'. Jeg tror da også, mange vil kalde Holland favoritter i puljen, lyder det fra Steffen Højer.

Danmark U21 mod Finland U21

For bare anden gang i historien har det finske U21-landshold kvalificeret sig til en EM-slutrunde. Ikke siden 2009 har finnerne været repræsenteret, og denne gang er de det på bekostning af Norge.

Kampen mellem Danmark U21 og Finland U21 spilles den 18. juni klokken 18:00 dansk tid på Košická futbalová Aréna i sydøstslovakiske by Košice.

- Finland blev nummer to i deres kvalifikationspulje og mødte Norge i playoffen, og jeg tror egentlig Norge tænkte; 'Det er fint, vi møder Finland, vi må gå videre.' Finland vandt bare første kamp 5-1, og derefter var det forbi, fortæller Steffen Højer.

Danmark, Holland, Finland og Ukraine udgør Gruppe D ved U21-EM. De to bedste hold går videre til kvartfinalerne, hvor Gruppe D parres med Gruppe C, der består af Portugal, Frankrig, Polen og Georgien.

Du kan se den danske EM-trup her:

Steffen Højer har valgt: De skal repræsentere Danmark ved U21-EM

Mest læste

Notifications

Notifikationer