Spillerne har talt: Bo Henriksen hyldes som Årets Træner i Bundesligaen Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Spillerne har talt: Bo Henriksen hyldes som Årets Træner i Bundesligaen

Den danske succestræner har leveret et stort stykke arbejde i tyske Mainz, og det bliver bemærket af spillerne i Bundesligaen.

Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Bo Henriksen og Mainz skal på et europæisk eventyr, som de færreste havde spået, inden sæsonen startede.

En sjetteplads sender den tyske klub, der i sidste sæson kæmpede om nedrykning, en tur i Conference League.

En stor kontrast og en udvikling, som den tyske spillerforening har været særdeles imponeret over.

Bo Henriksen er nemlig blevet kåret som Årets Træner.

Det skriver VDV, den tyske spillerforening, på sin hjemmeside.

Det er spillerne fra Bundesligaen, 2. Bundesligaen og 3. Bundesligaen, samt de regionale ligaer i Tyskland, der har haft mulighed for at stemme, og 25,7 procent af stemmerne er gået til den danske træner.

Bayern Münchens mestertræner, Vincent Kompany, var tættest forfølger med 22,2 procent af stemmerne.

Spillerforeningen har derudover valgt Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen som Årets Spiller, mens Årets Unge Spiller går til Stuttgarts lovende angriber Nick Woltemade.

Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Årets Hold, udvalgt af den tyske spillerforening, ser således ud:

Målmand

Finn Dahmen - Augsburg

Forsvar

Joshua Kimmich, Bayern München

Dayot Upamecano, Bayern Münchn

Jonathan Tah, Bayer Leverkusen

Nico Schlotterbeck, Borussia Dortmund

Midtbane

Granit Xhaka, Bayer Leverkusen

Florian Wirtz, Bayer Leverkusen

Nadiem Amiri, Mainz

Jamal Musiala, Bayern München

Angreb

Harry Kane, Bayern München

Michael Olise, Bayern München

Bo Henriksens succes i Mainz har angiveligt også skabt interesse fra andre klubber.

Læs mere om det her:

Bo Henriksen om Leeds-rygter: Naturligt når man præsterer

Mest læste

Notifications

Notifikationer