Ombejlet Delap har truffet et valg: Siger nej til Manchester United
Det bliver ikke De Røde Djævle, der løber med Liam Delap.

Selvom Ipswich var langt fra at overleve en sæson mere i Premier League, ser det ud til at Liam Delap får lov at blive i den bedste engelske fodboldrække.
Med 12 mål i 37 kampe har den 22-årige angriber formået at gøre opmærksom på sig selv, og det har skabt stort interesse hos flere af de øvrige Premier League-klubber.
Blandt andet skulle Manchester United, Manchester City, Chelsea, Newcastle og Everton være blandt bejlerne.
Lidt efter lidt er der røget et par bejlere fra, og det seneste tid er det endt i et kapløb mellem Manchester United og Chelsea.
Her har Liam Delap ifølge The Athletic valgt side.
Ifølge mediet bliver det Chelsea, der løber med den ombejlede bomber, der angiveligt skulle have fortalt De Røde Djævle, at han ikke kommer til at blive ny mand i rød.
Mediet skriver yderligere, at Chelsea forventes at indløse Liam Delaps frikøbsklausul, der lyder på 30 millioner pund, hvilket svarer til godt 260 millioner kroner.

Chelsea vandt så sent som i går aftes Conference League-trofæet, hvilket skabte stor glæde hos danske Filip Jørgensen, der stod hele kampen for London-Klubben.
Læs mere her:

Chelsea FC
Ipswich Town
Manchester United












