Efter fem måneder: Målmand forlænger i danskerklubben San Diego
Den nye kontrakt løber potentielt helt til og med 2028.

Han har spillet samtlige minutter for klubben - nogensinde.
Målmanden CJ dos Santos har forlænget sin kontrakt med danskerklubben San Diego FC, så den nu løber til og med 2027 med en kluboption på yderligere et år.
Den 24-årige amerikaner kom til den nystiftede klub fra Inter Miami så sent som i december sidste år, og allerede fem måneder inde i sit ophold forlænger han sin aftale.
Carlos Joaquim Antunes dos Santos - som er hans fulde navn - har spillet fuld tid i sæsonens første 16 kampe for San Diego FC, og dermed har han den ene af bare to spillere, der har spillet samtlige minutter i San Diego FC's historie.
1440 minutter er det således blevet til for dos Santos, der deler den rekord med svenske Christopher McVey. Danske Jeppe Tverskov og Anders Dreyer følger umiddelbart efter de to med henholdsvis 1423 og 1405 spilleminutter for klubben.













