Agent knuser vilde rygter: Eriksen skal ikke hjem til Danmark Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Agent knuser vilde rygter: Eriksen skal ikke hjem til Danmark

Rygterne har svirret omkring Christian Eriksens næste destination i fodboldkarrieren. Men det bliver tilsyneladende ikke i Danmark.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det bliver ikke i denne omgang, at Christian Eriksen vender næsen hjem til dansk fodbold.

Rygterne har ellers gået sin gang, hvor flere medier har spekuleret i, at den danske landsholdsspiller kunne være på vej til Superligaen.

Blandt andet har en mulig hjemkomst til Odense vækket mange fynboers hjerte - også OB's ejer og bestyrelsesformand, Niels Thorborg.

Men det kommer altså ikke til at blive aktuelt i denne omgang, melder Christian Eriksens agent, Martin Schoots, til B.T.

- Christian er stadig ambitiøs og har meget at give til en større liga.

- Jeg kan sagtens se ham spille i sit hjemland i fremtiden, men jeg tror, at det for tiden kun vil være for landsholdet, melder agent Martin Schoots i en kortfattet, skriftlig kommentar.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den danske landsholdsprofil forlader Manchester United ved udgangen af juni, men han kan allerede forhandle med andre klubber i skrivende stund.

Christian Eriksens bagland skulle eftersigende allerede have været i kontakt med en klub i LaLiga.

Læs mere om det her:

Lokalt medie: Eriksen på vej til spansk ferieø?

Mest læste

Notifications

Notifikationer