‘Take it or leave it’: United-stjerne har modtaget kæmpe tilbud Foto: Photo by Thomas COEX

‘Take it or leave it’: United-stjerne har modtaget kæmpe tilbud

Bruno Fernandes har angiveligt fået et allersidste tilbud fra saudiarabiske Al-Hilal.

Bruno Fernandes under Manchester Uniteds Europa League-finale mod Tottenham.
Foto: Photo by Thomas COEX

Al-Hilals tålmodighed er ved at slippe op.

Den saudiarabiske klub vil hjertens gerne tilknytte Bruno Fernandes, men man har ikke lyst til at leve i uvished meget længere.

Derfor har man sendt ham et sidste tilbud.

Det skriver Daily Mail, der beskriver det som et 'take it or leave it-tilbud'.

Den portugisiske midtbanespiller er samtidig blevet stillet en deadline.

Al-Hilal har efter sigende valgt at give ham 72 timer, inden tilbuddet løber ud.

Derfor skal Manchester United-kaptajnen finde ud af, hvor meget penge betyder for ham.

Han skulle nemlig være blevet stillet en markant lønstigning i sigte, hvis han vælger at vinke farvel til Manchester United til fordel for Al-Hilal.

Lige nu tjener han 280.000 pund om ugen i England, hvilket svarer til 2,5 millioner kroner.

I Saudi-Arabien har han udsigt til 700.000 pund om ugen, svarende til 6,2 millioner kroner - skattefrit.

Den enorme løn er en del af en økonomisk pakke, der over tre år kan være op til 200 millioner pund værd. Det svarer til 1,8 milliarder kroner.

Bruno Fernandes under Manchester Uniteds Europa League-finale mod Tottenham.
Foto: Photo by Thomas COEX

Han har dog kun indtil til og med torsdag til at vende retur til Al-Hilal med et svar.

Vender han tommelfingeren opad, vil Saudi Pro League-klubben sende et tilbud på 100 millioner euro afsted til Manchester United.

Det svarer omtrent til det beløb, som den engelske storklub "mistede" ved at have tabt Europa League-finalen og dermed ikke få en billet til Champions League i næste sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer