Pablo Sarabia siger farvel til Wolves ved kontraktudløb Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Pablo Sarabia siger farvel til Wolves ved kontraktudløb

Efter to og et halvt år er spanieren færdig på Molineux.

Pablo Sarabia med en knyttet hånd i vejret.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

77 optrædener blev det til i den gule Wolves-trøje for Pablo Sarabia.

Den 33-årige spanier forlader Birmingham-klubben denne sommer ved kontraktudløb. Det har klubben onsdag bekræftet.

Endnu melder historien intet om, hvor karrieren fortsætter for den madrilenske kantspiller.

- Jeg var meget, meget glad der, sammen med min familie og alle i Wolves. Alle forsøgte at hjælpe mig og min familie, og for mig er det det vigtigste i livet.

- Jeg har meget gode minder fra Wolves – både i forhold til livskvaliteten og i forhold til at spille for fansene. I hver eneste kamp kunne jeg mærke dem på stadion, og derfor vil jeg bare sige tak for alt, lyder det fra Sarabia.

Pablo Sarabia kom til Wolves fra franske PSG i januar 2023. Inden da havde han været forbi blandt andet Sevilla og Getafe, ligesom han undervejs var udlånt fra PSG til portugisiske Sporting.

Fodboldopdragelsen fik Sarabia dog i Madrid, hvor han tog turen hele vejen op gennem akademiet i Real Madrid, hvor det blev til én kamp - en Champions League gruppespilskamp mod franske Auxerre i 2010.

Mest læste

Notifications

Notifikationer