Medie: Riza Durmisi har ny klub på plads – i Braithwaites fodspor Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

Medie: Riza Durmisi har ny klub på plads – i Braithwaites fodspor

Riza Durmisi har ifølge Tipsbladet sat kursen mod brasiliansk fodbold.

Riza Durmisi afsted med det danske landshold.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

Riza Durmisi skal på et fodboldeventyr af den mere eksotiske slags.

I hvert fald beretter Tipsbladet, at den tidligere danske landsholdsspiller er tæt på at skifte til Amazonas FC.

Den brasilianske klub har sin daglige gang i landets næstbedste række.

Dermed følger han i fodsporene på Martin Braithwaite, der tørner ud for Gremio - dog i den bedste brasilianske række.

Den 31-årige back rejser angiveligt allerede til Brasilien for at undergå det obligatoriske lægetjek onsdag.

I første omgang er Riza Durmisi blevet stillet en "meget indbringende kontrakt, der skal løbe året ud" i sigte.

Dertil er der en obligation på yderligere et år.

Ifølge Tipsbladet får han en månedsløn på 400.000 kroner til at begynde med. Den løn fordobles, hvis han tager et år mere efterfølgende.

Riza Durmisi afsted med det danske landshold.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

Amazonas FC har i indeværende sæson, der i Brasilien følger kalenderåret, noteret sig for beskedne syv point i ni kampe.

Riza Durmisi står lige nu uden kontrakt, da hans aftale med cypriotiske Nea Salamis netop er udløbet.

Han har tidligere tørnet ud for klubber som Brøndy, Real Betis, Nice og Lazio.

Han står noteret for 23 A-landskampe for Danmark.

Mest læste

Notifications

Notifikationer