Farvel til Qatar: Tidligere PSG-træner forlader Al-Duhail Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Farvel til Qatar: Tidligere PSG-træner forlader Al-Duhail

Christophe Galtier er atter ledig på trænermarkedet.

Christophe Galtier under en kamp for PSG.
Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Et halvandet år langt samarbejde er slut.

Al-Duhail oplyser således på sin hjemmeside, at cheftræner Christophe Galiter forlader klubben denne sommer.

Det gør han, fordi hans kontrakt løber ud.

Det oplyses ikke, om det er én eller begge parter, der ikke har ønsket at forlænge aftalen.

- Al-Duhail Sports Club Management vil gerne sige tak til klubbens førsteholdstræner, Christophe Galtier, og hans assisterende trænerstab, efter deres kontrakt med klubben nu er løbet ud. Vi ønsker dem det bedste i fremtiden, skriver den qatarske klub på sin hjemmeside.

Christophe Galtier blevet præsenteret som ny cheftræner i Al-Duhail i efteråret 2023.

Forinden da var han cheftræner i Paris Saint-Germain i et år.

Tidligere har han stået i spidsen for Nice, Lille og Saint-Etienne.

Det oplyses ikke, hvad han nu skal i stedet.

Al-Duhail endte i sidste sæson på sjettepladsen i Qatar Stars League, mens det i denne sæson blev til en andenplads.

Mest læste

Notifications

Notifikationer