Brandvarm dansker hylder Brøndby-kendinge: Store stemmer i omklædningen Foto: 11830 Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Brandvarm dansker hylder Brøndby-kendinge: Store stemmer i omklædningen

Et par svenske spillere med Brøndby-fortid spiller en ualmindelig stor rolle i svenske Elfsborg.

Foto: 11830 Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Med 7 mål i 11 kampe er Frederik Ihler delt-topscorer i Allsvenskan, hvor den danske angriber tørner ud på en lejeaftale for IF Elfsborg.

Danskerens mål har bidraget til at holdet i øjeblikket indtager tredjepladsen i den bedste svenske fodboldrække, og holdet kan snuppe førstepladsen med en sejr lørdag over Hammarby.

I den svenske topklub er Ihler under den tidligere AaB-cheftræner Oscar Hiljemarks vinger, og holdet tæller også et par markante profiler med fortid på Vestegnen.

Her render 35-årige Johan Larsson og 32-årige Simon Hedlund rundt og agerer kulturbærer i den svenske traditionsklub, og det nyder Frederik Ihler og holdkammeraterne godt af.

- Johan Larsson er jo vores anfører, og han har en kæmpe stemme i omklædningen. Det kan godt være, at han ikke spiller så meget, men man kan virkelig mærke, når Johan siger noget, så lytter man. Når han kommer ind i kampene, så er det som om, at stemningen på stadion lige bliver dobbelt så god.

- Det er lidt det samme med Simon [Hedlund]. Jeg ved ikke, om han spiller noget af det bedste fodbold, han har gjort i hans karriere, men han er virkelig skarp. Om han er 32 år som nu eller 28, som han var i Brøndby, man ser ingen forskel, siger Frederik Ihler til Campo.

Generelt er Frederik Ihler meget glad for Elfsborg-truppen, der både byder på profiler i begge ender af det fodboldmæssige aldersspektrum.

- Det er en god blanding af nogen, der har prøvet noget, og nogen, som er på vej til at tage skridtet ud i det store udland. Så det er heller ikke uden grund, at vi er en del af topkampen i Sverige, siger Frederik Ihler til Campo.

Elfsborg-truppen har faktisk endnu en spiller med en kort fortid i Brøndby.

24-årige Rasmus Wikström nåede kun at spille en enkelt kamp i Superligaen for vestegnsklubben og var undervejs udlejet til Sønderjyske.

Nu er han fast mand i forsvaret hos Oscar Hiljemarks Elfsborg.

Frederik Ihler er også på en personlig mission i denne sæson.

Læs mere om det her:

Ihler jagter historisk bedrift og mesterskab: Lige nu er det sjovt at sparke på mål

Mest læste

Notifications

Notifikationer