Riemer jubler: VM-kvalifikationen kan let blive afgjort på en dødbold Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Riemer jubler: VM-kvalifikationen kan let blive afgjort på en dødbold

Den danske landstræner er glad for den nye tilføjelse til sin stab.

Landstræner Brian Riemer med et skævt smil.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han kan få afgørende betydning.

Så konkret er landstræner Brian Riemer, der tirsdag har fået en ny kollega.

Ind i landsholdsstaben er dødboldstræner Thor Herdal nemlig trådt, og Herdal vil få ansvaret for herrelandsholdets standardsituationer i resten af 2025.

Det drejer sig i første omgang om de to træningskampe mod Nordirland og Litauen i juni, men i efteråret går det løs med hele seks kampe i VM-kvalifikationen.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi nu får Thor med i vores trænerstab. Han har enormt stærke analytiske evner inden for specielt standardsituationer, og han vil supplere vores trænerteam, så vi står endnu stærkere til de afgørende VM-kvalifikationskampe, der let kan blive afgjort på en dødbold, siger landstræner Brian Riemer.

Thor Herdal kommer til fra en lignende stilling i FC Nordsjælland, men den rolle fastholder han samtidig.

DBU's kommende U21-landstræner Lars Knudsen, der undervejs i 2024 overtog det midlertidige ansvar som cheftræner for A-landsholdet, varetog stillingen som chef for analyse og standardsituationer sidste år.

Mest læste

Notifications

Notifikationer