Real Madrid-klublegende siger farvel Foto: Juan Medina (SPAIN SPORT SOCCER)/REUTERS

Real Madrid-klublegende siger farvel

Raúl vil ikke længere være en del af den spanske hovedstadsklub.

Foto: Juan Medina (SPAIN SPORT SOCCER)/REUTERS

Klublegenden Raúl Gonzalez har meddelt Real Madrid, at han ikke fortsætter i kongeklubben.

Raúl har været en del af trænerstaben i Real Madrid siden 2018, og siden 2019 har han været andetholdstræner i klubben for klubbens 'Castilla'-mandskab.

Castilla-mandskabet spiller i den tredjebedste spanske række, hvor klubben i den netop afsluttede sæson sluttede som nummer seks.

Den i dag 47-årige spanier holder fortsat klubrekorden i Real Madrid for flest kampe for klubbens førstehold, som han i perioden fra 1994 til 2010 repræsenterede ikke færre end 741 gange.

- Det har været en årsag til stolthed for Real Madrid at have en af de største legender i vores historie og i international fodbold som træner i vores ungdomssystem.

- Raúl vil altid være at finde i hjertet på alle Real Madrids fans, og i Real Madrid vil han altid have hjemme. Real Madrid ønsker Raúl og hans familie al det bedste i dette nye kapitel i hans liv, lyder det fra klubben.

Hvad dette 'nye kapitel' byder på for Raúl, melder historien endnu intet om.

Officielt: Real Madrid præsenterer Xabi Alonso som ny cheftræner

Raúl Gonzalez Blanco er født og opvokset i Madrid, hvor han, efter ophold hos både klubben San Cristóbal og Atlético Madrid, blev tilknyttet Real Madrids ungdomsakademi i 1992 som 15-årig.

Herfra tog han turen hele vejen op igennem klubbens system, inden han i oktober 1994 debuterede i den hvide trikot for klubbens førstehold.

Først i sommeren 2010 forlod han klubben, da han rejste til tysk fodbold og Schalke 04. To år senere gik turen videre til qatariske Al-Sadd. Han sluttede sin karriere i amerikanske New York Cosmos i november 2015.

Mest læste

Notifications

Notifikationer