Officielt: Barcelona forlænger med stjerneskud
Rygterne har længe svirret, men nu er det officielt. FC Barcelona forlænger aftalen med klubbens store komet.

FC Barcelona har muligvis sikret sig sommerens vigtigste underskrift.
Kæmpetalent Lamine Yamal har forlænget sin kontrakt med den catalanske storklub.
Det oplyser den spanske gigant på sociale medier med et billede af det unge stjerneskud med teksten 2031.
Aftalen går som teksten antyder frem til juni 2031. FC Barcelona oplyser ydermere, at Barcelona-præsident, Juan Laporta, var tilstede under kontraktforlængelsen.
Let's dance. Until 2031. pic.twitter.com/Hfwy0TtOol
— FC Barcelona (@FCBarcelona) May 27, 2025
Den 17-årige superstjerne har i denne sæson bidraget med 18 mål og 25 oplæg i 55 kampe for FC Barcelona.
Han har derudover allerede spillet 19 kampe for det spanske landshold, hvor han sidste sommer var med til at vinde EM med hjemlandet.

FC Barcelona
Lamine Yamal












