Riemer ryster posen igen: Brøndby-angriber udtaget Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Riemer ryster posen igen: Brøndby-angriber udtaget

Mathias Kvistgaarden kan få sin debut for den danske A-landshold.

Brian Riemer under en kamp i Superligaen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Modsat mange andre nationer, står der i den kommende landsholdstermin ikke noget på spil for Danmark.

I stedet venter der to testkampe mod først Nordirland den 7. juni i Parken, inden Nature Energy Park i Odense danner rammerne om opgøret mod Litauen tre dage senere.

Landstræner Brian Riemer har mandag med små to uger til kampene nu sat navn på de danske spillere, der skal med.

Her har han blandt andet fundet plads til Brøndby IF-angriberen Mathias Kvistgaarden. Det er første gang, han er udtaget til A-landsholdet.

Også Ajax-backen Anton Gaaei har fået en plads i Riemers trup og kan ligesom Kvistgaarden få debut.

Målmand Oliver Christensen er ny mand i truppen i stedet for Mads Hermansen, der kæmper med en skade.

Anders Dreyer, der har sin daglige gang i MLS for San Diego FC, har også spillet sig til en plads på Riemers hold.

Anfører Pierre-Emile Højbjerg er tilbage, efter han senest måtte melde afbud med en skade. Matt O'Riley gør også landsholdscomeback.

Jesper Lindstrøm, Conrad Harder, Andreas Skov Olsen, Jonas Wind, Mads Roerslev, Victor Nelsson, Victor Kristiansen, Mads Hermansen og Morten Frendrup blev alle enten udtaget eller efterudtaget sidste gang, men er ikke med i denne omgang.

Du kan se hele truppen nedenfor

Mest læste

Notifications

Notifikationer