Medie: AaB fyrer sportsdirektøren og cheftræneren Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medie: AaB fyrer sportsdirektøren og cheftræneren

Der skal efter alt at dømme helt nye boller på suppen i det nordlige Jylland.

En presset Kristoffer Wichmann.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For to år siden var det en historisk fadæse, da AaB rykkede ned.

Siden klarede man opgaven uden problemer i NordicBet Ligaen og fandt med det samme vej tilbage til toppen af dansk fodbold.

Men minsandten om ikke man nu igen må en tur ned i landets næstbedste række.

Skal man tro Nordjyske, så får nedrykningen nu også konsekvenser for to markante skikkelse i AaB.

Mediet erfarer nemlig, at både sportsdirektør James Gow og cheftræner Kristoffer Wichmann får sparket.

Det til trods for, at Wichmann kun har stået i spidsen for AaB i fem kampe og for ganske kort tid siden underskrev en aftale frem til 2027.

James Gow har været i AaB siden efteråret 2023.

Den nordjyske klub lå forud for slutspillet ellers lunt i svinget i forhold til at overleve.

Et katastrofalt forår har dog resulteret i, at man rykker ned på sidstepladsen med fire point op til Vejle Boldklub på den rigtige side af stregen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer