Kommentator: Cadeau til Superligaen – men det bliver næppe en tendens
Campos fodboldkommentator er bemærker sig ved, at hele tre spillere fra Superligaen har fundet plads i Brian Riemers landsholdstrup.

Mathias Kvistgaarden, Lucas Høgsberg og Victor Froholdt.
De tre spillere har ikke meget tilfælles på grønsværen, men i disse dage er de alligevel ens på minimum tre måder.
De er danske, de er udtaget til det danske landshold, og spiller de til daglig i Superligaen.
Det har i mange år langt fra været en selvfølge, at den danske landsholdstrup har budt på spillere fra danske adresser.
Men i foråret blev både Høgsberg og Froholdt indlemmet i Brian Riemers trup, og nu bliver de altså gjort selskab af Brøndby-angriberen Mathias Kvistgaarden.
Campos fodboldkommentator, Flemming Toft, ser det som et stort skulderklap til både spillerne og klubberne. Han forventer dog ikke, at der er gang i en revolution på det danske landshold.
- Tre spillere og markante profiler fra den hjemlige liga er en cadeau til Superligaen. Men det bliver næppe en tendens. Det her er de tre oplagte med henblik på både nu- og fremtid. Der er talte om formstærke unge talenter, og det her kan ses som deres manddomsprøve, for Brian Riemer sigter højt.
- Brian Riemer satser på, at det her stort set er VM-holdet i efteråret. Selvfølgelig bliver der evalueret, men Froholdt, Kvistgaarden og Høgsberg fra Superligaen skal nok ikke forvente startpladser med det samme, men de kan vise deres værd i samlingerne, siger Flemming Toft.

Mathias Kvistgaarden er ikke overraskende meget stolt over udtagelsen til A-landsholdet.
Læs mere her:

Lucas Høgsberg
Mathias Kvistgaarden
Victor Froholdt












