Bekræftet: OB-assistent er fortid
OB og assistenttræner Mads Lyng har ikke valgt at forlænge samarbejdet, skriver klubben mandag eftermiddag.

Som Campo tidligere på dagen kunne erfare, skal OB på jagt efter en ny assistenttræner, inden holdet igen skal spille med i Superligaen.
Mads Lyng, der har været Søren Kroghs højre hånd på trænerbænken, kommer nemlig ikke til at fortsætte i klubben.
Det skriver OB på klubbens hjemmeside mandag eftermiddag.
De to parter er blevet enige om at stoppe samarbejdet.
- Igennem sin tid i OB har Mads [Lyng] vist sig som en dedikeret teamplayer, der har løftet opgaver, hvor der var behov. Særligt tydeligt har effekten af Mads indsats vist sig i de 21 mål på standarder, som holdet scorede i den afsluttede sæson. Mads næste arbejdsgiver får en flittig og dygtig træner, og vi ønsker ham al muligt held og lykke, siger sportsdirektør, Troels Bech.

Mads Lyng er ærgerlig over afskeden.
- Det har været en speciel og en hård tid, men det har også været sjovt. Jeg kom ind, da Søren overtog holdet inden et drabeligt nedrykningsspil, og vi klarede ikke skærene. Vi fik skabt en rigtig stærk kultur i den trup, vi havde tilbage efter sommerferien og lykkedes med i forholdsvis suveræn stil at køre en oprykning i mål, som jo egentlig er alt afgørende for, at OB kan bygge videre fremadrettet, siger Mads Lyng til klubbens hjemmeside.

I OB er der store planer - læs mere om det her:

OB
Søren Krogh












