AaB-formand forklarer nordjysk blodbad: Vi har begået fejl
AaB har opsagt både James Gow og Kristoffer Wichmann.

Kristoffer Wichmann og James Gow er fortid i AaB.
Det står klart mandag middag, hvor cheftræneren og sportsdirektøren har fået sparket i den nordjyske klub efter rædderlig afslutning på sæsonen, som har betydet nedrykning til NordicBet Ligaen.
Nu tager bestyrelsesformand, tyske Jan Pieters, bladet fra munden og fortæller, hvorfor klubben har set sig nødsaget til at afskedige de to personer.
- James har i arbejdet med akademiet og omkring transition af spillere gjort et godt job, men som et udkomme af vores fælles analyse af den netop overståede sæson, hvor vi, indrømmet, har begået fejl, så er vi blevet enige om, at det bedste for begge parter er at skilles nu, udtaler Peters til klubbens hjemmeside.
Kristoffer Wichmann kom til AaB i slut april og nåede bare fem kampe i spidsen for AaB. Også han er nu fortid i klubben.
- Ligeledes i forbindelse med evaluering af sæsonen har vi haft drøftelser med Kristoffer Wichmann, og her kan vi konstatere, at vi for det første ikke har kunnet finde en fælles grund at stå på i de seneste uger og at vores syn på fremtiden er for forskellig.

Wichmann noterede sig for en uafgjort og fire nederlag i sine fem kampe i spidsen for AaB.
Campo har forsøgt at få en kommentar fra både Pieters og Gow, men ingen af de to er endnu vendt retur på vores henvendelser.
AaB












