United bekræfter: Eriksen forlader klubben Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

United bekræfter: Eriksen forlader klubben

Manchester United har bekræftet, at Christian Eriksen, Victor Lindelöf og Jonny Evans forlader klubben.

Christian Eriksen klapper.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Det har nærmest været en offentlig hemmelighed hele sæsonen igennem - men nu er det officielt.

Christian Eriksen forlader Manchester United, når hans kontrakt udløber til sommer.

Det bekræfter De Røde Djævle på sin hjemmeside efter 2-0-sejren mod Aston Villa på Premier Leagues sidste spilledag.

Foruden Christian Eriksen så forlader Victor Lindelöf og Jonny Evans også klubben.

Den danske landsholdsstjerne nåede at spille 107 kampe for United med otte scoringer og 18 oplæg til følge.

Eriksen kom endda også på tavlen i sin sidste kamp for De Røde Djævle.

Du kan se målet her:

Kæmpe drama på Old Trafford: Eriksen scorer og snyder Villa for CL

Mest læste

Notifications

Notifikationer