Skoset af fans for transfer – sender klubben i PL: Glæder mig til at komme tilbage Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skoset af fans for transfer – sender klubben i PL: Glæder mig til at komme tilbage

Tom Watson glæder sig til at vende tilbage til Stadium of Light efter sommerferien.

Tom Watson jubler over sin scoring på Wembley.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tom Watson blev lørdag aften den helt store helt for sin barndomsklub.

Den 19-årige englænder scorede i fem minutters overtid til 1-2 for Sunderland i oprykningskampen mod Sheffield United på Wembley.

Værdien af den scoring kan dårligt udregnes, men uanset kommer den til at give den unge kantspiller en plads i historiebøgerne hos Sunderland.

Alligevel var scoringen en smule bittersød for den Watson, efter han tilsyneladende har modtaget kritik fra Sunderlands fans, efter det er kommet frem, at han 1. juli skifter Stadium of Light i Sunderland ud med AMEX Stadium i Brighton.

- De seneste par uger har været hårde med en smule tilbageslag fra fansene, fordi jeg smutter. Nu kan jeg ikke vente til at komme tilbage og se dem i næste sæson, for jeg er formentlig en legende i den her klub nu, for jeg ved, hvor meget den scoring betyder for dem, udtalte Watson efter kampen til TalkSport-journalist Alex Crook.

Allerede den 1. april offentliggjorde Brighton, at de efter sæsonen ville hente Watson for et beløb, klubberne ikke ønskede offentliggjort.

På den engelske sydkyst har Tom Watson underskrevet en kontrakt til juni 2029, og i den kommende sæson kommer han altså til at stå overfor sin snart tidligere klub mindst to gange.

Du kan se hans overtidsscoring på Wembley her:

Mest læste

Notifications

Notifikationer