Medie: Barca vil stikke kniven ind i rival – lurer på målmand
FC Barcelona har angiveligt udset sig Espanyols målmand.

Det er næppe et rygte, der bliver taget godt imod i Espanyol.
Fansene i den Barcelona-baserede LaLiga-klub har nemlig aldrig været kendt for at have en god relation til sin 'storebror', FC Barcelona.
Alligevel risikerer man at se Joan Garcia forlade Espanyol til fordel for rivalen.
Transferjournalisten Fabrizio Romano beretter nemlig, at Barca har et godt øje til 24-årige målmand.
Mundo Deportivo-journalisten Fernando Polo skriver det samme.
Det er dog ikke ensbetydende med, at Joan Garcia med sikkerhed ryger til FC Barcelona denne sommer.
Den spanske mesterklub har nemlig også kig på andre målmænd.
Samtidig tiltrækker Espanyol-keeperen sig også interesse fra klubber i både Premier League og Bundesligaen, skriver Fabrizio Romano.
Den spanske målmand har i denne sæson vogtet målet i samtlige af Espanyols Laliga-kampe, hvor han har lukket 51 mål ind i 38 kampe.
FC Barcelona












