Medie: Arsenal jagter disse to angribere Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Arsenal jagter disse to angribere

Arsenals nye sportsdirektør, Andrea Berta, koncentrerer sig om to varme angribere forud for sommerens transfervindue.

Benjamin Sesko fejrer en scoring for RB Leipzig.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten.

Det må efterhånden ræsonnere i voldsom grad blandt Arsenal-fans, som for tredje sæson i streg ser ud til at må tage til takke med andenpladsen i Premier League.

Således er The Gunners klar til at opruste gevaldig i sommerens løb, og angiveligt er der særligt to angribere, der har topprioritet for klubbens sportsdirektør, Andrea Berta.

Det skriver den tyske Sky-journalist Florian Plettenberg, som mener at vide, at det er både Sportings svenske målmaskine, Viktor Gyökeres, og RB Leipzigs store slovener, Benjamin Sesko, som Arsenal jagter.

Efter sigende er der allerede kontakt mellem Andrea Berta og RB Leipzigs sportsdirektør, Marcel Schäfer angående Sesko. Her skulle de to parter have drøftet strukturen omhandlende en eventuel handel.

Benjamin Sesko fejrer en scoring for RB Leipzig.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ifølge Plettenbergs oplysninger er RB Leipzig nødsaget til at sælge Sesko for at generere noget kapital, da klubben har glippet europæisk fodbold til næste sæson - og det koster dyrt.

Den situation er Sporting dog ikke i, hvad angår Viktor Gyökeres situation, og derfor vil en eventuel transfer med svenskeren som hovedperson næppe blive nogen billig handel.

Foto: Patricia DE MELO MOREIRA

Begge Arsenals transferemner har været uhyre målfarlige i denne sæson, hvor Gyökeres står noteret for 53 kasser og 13 oplæg i 51 kampe, mens Sesko har scoret 21 mål og stået for seks oplæg i 45 kampe.

The Gunners har i denne sæson haft store skadeskvaler på angriberpositionen, hvor både Kai Havertz og Gabriel Jesus har været ude i længere perioder.

Mest læste

Notifications

Notifikationer