Isaksen og Lazio glipper Europa: Lecces ti mand overlever Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

Isaksen og Lazio glipper Europa: Lecces ti mand overlever

Gustav Isaksen og Lazio må undvære europæisk fodbold næste sæson, da man ikke kunne slå nedrykningstruede Lecce, der i stedet sikrede sig endnu en sæson i Serie A.

Gustav Isaksen.
Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix
Serie A | Runde 38
| Stadio Olimpico | 25 maj 2025-20.45
Lazio
v u v u u
0 : 1
1.60
xG
0.42
Slut
Lecce
t u t u v
L. Coulibaly
43'

Av, av, av, Lazio.

Der var meget på spil for romerne, da nedrykningstruede Lecce kom på besøg.

Med en sejr kunne Gustav Isaksen og kompagni nemlig sikre sig en plads i Conference League til næste sæson, men den opgave magtede man ikke, og i stedet reddede Lecce sig selv fra nedrykning.

Det startede da også skidt for Lazio, da gæsterne fra Lecce bragte sig i front efter 43 minutter takket være Lassana Coulibaly.

Men bare fem minutter senere begyndte det at se umådeligt svært ud for Lecce at holde stand, da den argentinske angriber Santiago Pierotti modtog sig andet gule kort, og dermed blev Lecce reduceret til ti mand.

Gustav Isaksen.
Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

I pausen skulle der forandring til for Lazio, og således måtte Gustav Isaksen vige sin plads til fordel for Pedro, men det var til ingen nytte, da det lykkedes gæsterne at holde fast i føringen, som dermed sikrer klubben endnu en sæson i Serie A.

Et nederlag havde nemlig været lig med nedrykning for Lecce, men da både Empoli og Venezia tabte sine kampe søndag aften, er det i stedet de to klubber, der må en tur ned i Serie B.

Omvendt betyder nederlaget til Lazio, at man lige akkurat glipper Conference League, da Fiorentina vandt sin kamp mod Udinese, og da klubben er bedre end Lazio indbyrdes går pladsen i stedet til dem - til trods for pointlighed.

Du kan få det store overblik over den endelige stilling i Serie A lige her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer