Hudløst ærlig Ruben Amorim: Jeg vil sige undskyld til fansene Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hudløst ærlig Ruben Amorim: Jeg vil sige undskyld til fansene

Manchester United-cheftræneren vil sige undskyld til klubbens fans i forbindelse med den sidste kamp i sæsonen.

Ruben Amorim kniber øjnene sammen under en Manchester United-træning
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I onsdags havde Manchester United chancen.

I Europa League-finalen kunne man råde bod på en forfærdelig sæson i alle andre turneringer. Derfor gjorde det også ekstra ondt, at det mislykkedes.

Et Europa League-finalenederlag og en bundplacering i Premier League. Ikke just kønt set gennem Manchester United-briller. Det facit har fået Ruben Amorim til at reflektere over tingene, og han mener, at han skylder fansene en undskyldning, som de kan se frem til at modtage ved sidste hjemmekamp.

Når Manchester United spiller sæsonens sidste kamp på Old Trafford, er der nemlig tradition for, at træneren går en runde og taler til fansene. Her ved portugiseren godt, hvad temaet vil være.

- Det vil være en undskyldning. Jeg tror, det er klart, at jeg ikke har tid til en forklaring.

Ruben Amorim kniber øjnene sammen under en Manchester United-træning
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Jeg vil være ærlig med fansene og sige, hvad jeg har i hovedet og specielt, hvad jeg har på hjerte, siger Amorim ifølge BBC.

Amorim er tydeligvis nedtrykt over det historisk dårlige resultat, som klubben kommer til at levere i denne sæson.

Derfor mener han heller ikke, der er grund til at gemme sig bag noget.

- Jeg ved, at træneren adresserer offentligheden, og jeg vil gøre det. Det er det mindste, jeg kan gøre. Jeg har en idé om, hvad jeg vil sige (...). Hvis der nogensinde skulle være en sæson, hvor vi skal det, så er det den her, siger Amorim ifølge BBC.

Manchester United kan med en sejr på Old Trafford maksimalt nå en 14. plads, men de er afhængige af andre resultater for at nå 'derop'. Desuden kan klubben også nå at ende som nummer 17, hvis Tottenham vinder, og Manchester United taber.

I sæsonens sidste Premier League-opgør gæster Aston Villa det legendariske stadion, hvor fansene altså udover kampen kan se frem til en undskyldning fra den ærlige portugisiske Manchester United-cheftræner.

Mest læste

Notifications

Notifikationer