Før sidste kamp: AGF siger farvel til to profiler Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Før sidste kamp: AGF siger farvel til to profiler

AGF vil til sæsonens sidste kamp sige farvel til to spillere, der forlader klubben.

Mikkel Duelund blandt sine holdkammerater i AGF under en udekamp mod FC Nordsjælland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Søndag siger AGF farvel.

Farvel til både Mikkel Duelund og Mikael Akoto.

Det har den aarhusianske klub netop meddelt.

Mikkel Duelund forlader klubben ved kontraktudløb den 30. juni, og det samme er gældende for tyske Akoto.

Mikkel Duelund kom til AGF fra ukrainske Dynamo Kyiv i vinteren 2023, hvor han på en særlig FIFA-ordning kunne fortsætte karrieren i en udenlandsk klub som følge af krigen i Ukraine.

Da den aftale udløb skrev 27-årige Duelund under på en kontrakt til og med indeværende sæson, og det er altså den kontrakt, der nu står til at løbe ud.

Mikkel Duelund kan derfor skifte transferfrit til en ny klub.

I alt er det for Duelund blevet til 39 kampe og fire mål i den hvide AGF-trikot, som han også bare som ungdomsspiller, inden han skiftede til akademiet hos FC Midtjylland.

Mikkel Duelund har siden sommerferien haft det, som må betegnes som en ganske skuffende sæson. Kun seks superligakampe og samlet 44 minutters spilletid er det blevet til for offensivprofilen, der desuden har fået spilletid i tre pokalkampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer