Efter 90 års tørke: Royal Union sikrer det belgiske mesterskab
Bruxelles-klubben stod for presset mod Gent.

De kunne have nøjes med mindre, men de sørgede for at gøre arbejdet færdigt.
Med en 3-1-sejr over Gent sikrede Royal Union fra Bruxelles-forstaden Saint-Gilles sig søndag aften klubbens 12 belgiske mesterskab - men det første i 90 år.
Sidste sæsons sølvvindere gik ind til kampen med et forspring på ét point ned til sidste sæsons mestre fra Club Brugge, og derfor kunne de nøjes med at kopiere danskerklubbens resultat.
Med 3-1-sejren kom det scenarie dog overhovedet ikke i spil, og dermed fik Royal Union revanche for sidste sæson, hvor Club Brugge sluttede ét point højere end Bruxelles-klubben.
Club Brugge måtte søndag nøjes med et enkelt point i hjemmekampen mod Royal Antwerp, og dermed vinder Royal Union ligaen med tre point.
Andetsteds tabte Lucas Hey og Kasper Dolberg 2-1 til Genk, men det resultat kunne ikke ændre på det, der allerede inden kampen lå fast: Genk snupper tredjepladsen, mens Anderlecht slutter som nummer fire. Antwerp og Gent følger som henholdsvis nummer fem og seks.
Club Brugge












