‘CV’ freder Rösler: Den rette mand for AGF
Carsten V. Jensen er ikke i tvivl om, at Uwe Rösler er den rigtige træner for AGF.

AGF gik ind til mesterskabsspillet med en drøm om medaljer.
Drømmen bristede dog på skammelig vis, da det kun lykkedes De Hviie at skrabe fire point sammen i sine ti kampe.
Således er der også blevet rejst spørgsmål om cheftræner Uwe Röslers fremtid, men AGF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, er sikker på, at tyskeren er den rette mand til opgaven.
'CV' blev nemlig spurgt om netop det, efter sæsonafslutningen mod Brøndby IF søndag aften, hvortil svaret lød:
- Ja, det er han. Uwe har gjort det fantastisk, siden han kom til. Hvis man ser på, hvordan AGF har flyttet sig siden da, så har det meste af indholdet været rigtig godt.
- Det handler også om øjebliksbilleder - havde du nu spurgt mig i november, da AGF lå på førstepladsen, så handler det jo om, hvornår man bliver spurgt.


- Samlet set har Uwe gjort meget godt for AGF, men vi anerkender også, at vi har lidt lidt i den seneste periode, men det skal ikke ødelægge hele billedet, fortæller Carsten V. Jensen, som også fortæller, at Uwe Rösler også er cheftræner, når næste sæson løber af stablen.
Du kan se hele interviewet med Carsten V. Jensen i videoen over artiklen.
Uwe Rösler kom til Smilets By tilbage i 2022, hvor han overtog roret efter David Nielsen. Den tyske cheftræner forlængede sin kontrakt med AGF tilbage i april 2024, så den løber frem til sommeren 2028.
Uwe Rösler
AGF












