Medie: Victor Lindelöf forlader også United denne sommer Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Victor Lindelöf forlader også United denne sommer

Efter otte år i klubben, forlader svenskeren Manchester United.

Victor Lindelöf klapper med sine støvler i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

283 kan blive til 284, men så stopper det også.

Victor Lindelöf har potentielt én kamp tilbage for Manchester United, inden han denne sommer forlader klubben.

Sådan lyder det lørdag fra transferjournalist Fabrizio Romano.

Romano beretter, at beslutningen kommer ovenpå et møde mellem Manchester United og Lindelöf i denne uge, og dermed forlader den 30-årige svensker den engelske klub på en fri transfer.

Ifølge Romano skulle Lindelöf være klar til et nyt kapitel i sit fodboldliv, og han har angiveligt allerede tilbud på bordet fra både Spanien og Italien.

Victor Lindelöf har fået store dele af indeværende sæson spoleret af skader, og det er således kun blevet til 24 optrædener, og i kun 11 af tilfældene har det været med pladser i startopstillingen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer