Medie: Erik ten Hag har sagt ja
Erik ten Hag angiveligt er klar på at tage over efter Xabi Alonso i Bayer Leverkusen.

Er det nu?
Efter at være blevet fyret i Manchester United i oktober 2024, har Erik ten Hag gået arbejdsløs rundt.
Meget tyder dog på, at han er klar til at vende tilbage til trænergerningen denne sommer.
I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at den hollandske manager har informeret Bayer Leverkusen om, at han er klar til at træde til.
Erik ten Hag skulle være klar på at dedikere de næste to år af sin karriere til Bundesliga-klubben.
Men at han har sagt ja er ikke ensbetydende med, at det kommer til at ske.
Bayer Leverkusen har nemlig ikke besluttet sig endnu. Klubben har efter sigende været i dialog med flere kandidater.
Ender Bayer Leverkusen med at gå med en anden cheftræner, kommer Erik ten Hag i stedet til at prioritere et comeback til Ajax, lyder det.
Cheftrænerjobbet i Bayer Leverkusen er blevet ledigt, efter Xabi Alonso har sagt farvel.
Spanieren førte i sidste sæson klubben til et historisk mesterskab samt den tyske DFB pokal.
Erik ten Hag
Bayer Leverkusen












